NORGESTUR 2025

Sportsdykkerklubben Dykanden

NORGESTUR 2025

Tregde feriecenter 17-21/9 2025

Vi var fire dykænder, der tog turen over andedammen til Kristiansand for at se, hvad vores naboer kunne tilbyde. Sammen med ni andre passionerede dykkere – tre fra Herning og omegn, fem fra Sønderborg samt en enkelt fynbo – var vi draget mod Tregde Feriecenter. Tre dage med dykning og hyggeligt samvær lå forude.

Vi mødtes hos Asger kl. 5.00 til fælles kørsel mod første stop i Herning. Her mødte vi Herning-banden, pakkede bilen om og fik en båd på slæb. Herfra gik turen videre mod Hirtshals og færgen mod det forjættede land, hvor vi mødtes med resten af følgeskabet. Turens første højdepunkt var færgebuffeten, hvor der for alvor skulle hæves fuld valuta for pengene.

Dag 1: Tekniske udfordringer og læ i Flekkefjord

Første dykkedag var præget af, at vejrguderne ikke helt var med os. Valget faldt derfor på ”Gudrun” i Flekkefjord, som ligger godt i læ. Båden blev pakket, og en sejltur på knap halvanden time ventede. Lidt tekniske problemer gjorde desværre mit første dyk til en kort fornøjelse. De tre andre dykænder havde dog et godt dyk, og så var vi i gang. Efter madpakkerne valgte vi at returnere til Tregde, så jeg kunne få styr på teknikken. Bagefter tog vi ud for at se, om vi kunne finde et par kammuslinger. Heldet var dog ikke helt med os i første omgang – det blev kun til et par stykker.

Dag 2: Torpedobåde og den uheldige skipper

Dag 2 startede med morgenmad kl. 7.00, hvor der var dækket op med rundstykker, blødkogte æg og bacon. Snakken gik om dagens destination, for vejret var desværre ikke blevet bedre. Én gruppe ville undersøge, om det var muligt at dykke på “Kjell”. Kjell var en norsk torpedobåd, som tyskerne konfiskerede efter invasionen i 1940 og indsatte i tysk tjeneste under navnet NK02 / Dragoner. Den 28. september 1944 var skibet på vej til Kristiansand, da seks britiske Mosquito-fly opdagede det ud for Mandal. Efter en kort og intens kamp blev skibet skudt i stykker og sank i dybet. Syv mand fulgte med skibet i døden. Vraget hviler i dag på kølen på 35-40 meters dybde. Det er meget ødelagt, og det mest genkendelige er luftværnskanonen.

Den anden gruppe, som talte de fire dykænder, valgte at besøge NATO-molen, hvor der var læ for vejret. Her forliste en uheldig skipper engang med sin kutter, som i dag ligger på skråningen op ad molen på 39 meters vand. Det indbød til et godt lille dyk med en sigtbarhed, der var markant bedre, end vi er vant til fra Lillebælt. Da vi kom til overfladen, havde en mindre tågebanke lagt sig over os, og det var begyndt at regne. Mens hold to var i vandet, lettede tågen dog igen, og regnen aftog.

Herefter gik turen tilbage til feriecentret til frokost og lufttankning. Da alle var tanket op med mad og luft, drog vi ud igen. Gruppen, der havde været på Kjell om formiddagen, tog nu turen til NATO-molen. Vi andre valgte at tage på kammuslingejagt, og heldet var markant bedre denne gang.

Dag 3: Papirvrag og nettet fuldt

Dag 3 var sidste dykkedag i denne omgang, og den startede med tidlig morgenmad som de andre dage. Én gruppe tog ud på “Am-Mer-Mar”, et Liberty-klasse fragtskib fra anden verdenskrig. Det sank på 12-25 meters vand efter en grundstødning den 26. december 1946, hvor det var på vej til Larvik med en last af sojabønner.

Vi andre tog ud på “Savonmaa” – også kendt som ”papirvraget”. Det forliste den 20. januar 1937 på vej fra Finland til Manchester med en last af papirruller og gravsten. Vraget ligger på 16-25 meters vand. Det er kraftigt medtaget, men gemmer på et rigt plante- og dyreliv, og i lasten kan man stadig se de store papirruller. Det kan være svært at finde hoved og hale i vraget, men det er et fint dyk.

Turens sidste dyk brugte vi igen på at samle kammuslinger, da vejret ikke rigtig var til at kigge på flere af de interessante vrag. Endnu engang kom vi hjem med et pænt, fuldt net. Allan og Benny tog en tur med uv-scooter. Efter lidt tid stak Benny hovedet op over overfladen og udbrød: ”Nej, nej, nej for saten… det går ikk’ det her!” Det udløste masser af grin på båden og skabte stor tvivl om, hvem der egentlig styrede showet: Benny eller scooteren!

Nu står vi kun tilbage med lidt bådrengøring, pakning og hygge, inden turen går tilbage til Danmark. Det har – vanen tro – været en hyggelig tur med godt selskab, god mad og gode dyk. Det er ikke så underligt, at folk deltager år efter år.